De sociale meder kræver kontinuerlige indholdsleverancer, der fastholder læserne og får dem til at komme tilbage igen efter mere – dét er en af de største udfordringer, hvis du vil gøre dig på de sociale medier. Der er fire hovedtyper af indhold, du kan overveje.
1. Pædagogisk undervisningsmateriale
2. Informativt indhold
3. Underholdning
4. Stof til inspiration og eftertanke
Med alle fire typer vel repræsenteret er du godt på vej til at skabe sympatisører og ambassadører på Facebook, Twitter, Google+ LinkedIn og andre platforme, der ønsker at sprede og dele dit indhold gratis. Indholdet på et socialt medie skal gerne være multimedie-rigt og kan fx omfatte fotos, videoer, billeder, infografik, podcasts etc. Det handler om at finde forskellige typer og former for indhold, der holder indholdet frisk – her er nogle ideer:
1. Lister
Virkeligheden er, at en liste over ting, du kan gøre, eller 10 tips til at skabe en fantastisk video er de typer af overskrifter og artikler, folk klikker mest på. Det er koncentreret stof og fortæller dine læsere, at du ikke spilder deres tid – det er hurtigt at overskue og let at læse. Denne type indhold virker stadig og virker godt.
Eksempel: 10 veje til at øge dine fans’ engagement på Facebook
Negative lister
Mange kan godt lide at høre dårlige nyheder eller kende til ting, som de bør undgå. Tag den negative vinkel på en sag, og bliv overrasket over trafikken.
Eksempel: Personlig branding på LinkedIn: 10 fejl, du skal undgå
3. Top 10 lister
Folk elsker at vide, hvem eller hvad der er hot eller not på næsten alle områder.
4. Søg & saml
Tag et emne, søg på Google, find nogle af de bedste artikler, uddrag essensen, og præsenter den for dine læsere. Du har sparet dem for at bruge tid og kræfter ved at samle de vigtigste oplysninger på ét sted – og de vil elske dig en lille smule mere!
5. Sådan gør du
Der er en enorm appetit på enkle instruktioner, der tager folk ved hånden og fortæller, hvor de skal starte, og viser dem hver enkelt skridt på vejen. Giv dine læsere trin-for-trin-instruktioner om relevante temaer; godt indhold handler altid om at tilføre dine læsere værdi.
6. Værktøj og anmeldelser
Alle er på udkig efter bedre måder at gøre ting på, værktøjer og programmer, som gør web-livet lettere. Gør det nemt for dine læsere at finde og downloade softwaren.
7. Nyheder
Folk vil gerne vide, hvad der sker, uanset om det er i deres branche, by eller verden. Hjælp dem med at finde det nemt og hurtigt. Opret, udgiv og promover dette indhold i en fart – det har en grim vane med at blive forældet og irrelevant meget hurtigt.
8. Statistik og fakta
Det giver altid klik og deling at skitsere de seneste statistikker og fakta. Folk er fascinerede af større, hurtigere og bedre, så artikler om den slags er altid et hit.
Eksempel: 22 fascinerende fakta om markedsføring på de sociale medier
9. Forskning
Fremstil forskningsbaserede fakta, godt pakket ind i en velstruktureret artikel – den slags når helt frem til ledere og administrerende direktører. Hvis videnskaben siger, det er sandt, så er det sandt!
10. Evergreens
Nettet kræver konstant friske nyheder og indhold, og i dette informations-vanvid skal du huske også at udnytte styrken i indhold, der er lige så relevant om to år, som det er i dag. Generelle principper o.l. har en lang levetid.
Eksempel: 10 måder at lancere og promovere et produkt på
11. Citater
Sæt et citat på Twitter eller Facebook, og se, hvordan det tikker ind med ’Synes godt om’.
Eksempel: Hans Hansen om, hvad der kræves for at blive en god forfatter: “Hvis du ønsker at blive forfatter, er der først og fremmest to ting, du skal gøre: læs en masse, og skriv en masse.”
12. Billeder
Benyt screenshots eller billeder til at formidle en idé eller historie. Det har en emotionel effekt, og billeder er den indholdstype, der deles mere end nogen anden på Facebook.
13. Video
Nu hvor online video nemt kan streames, bør video indgå i din markedsføring.
14. SlideShare
SlideShare er YouTube for PowerPoint-præsentationer. Det undervurderes ofte som et middel til at gøre dit indhold tilgængeligt og attraktivt. Det er en meget visuel platform, der fremstiller ideer og koncepter hurtigt og nemt. Du kan tage artikler, videnskabelige afhandlinger og blogindlæg og sætte dem ind i en PowerPoint, som derefter kan uploades til SlideShare.
15. Podcasting
Podcasting var stort for et par år siden og er nu på vej frem igen. Teknologien har gjort det nemmere end nogensinde før at lave en podcast. Du kan producere nyt indhold eller tage dine gamle artikler og gøre dem til podcasts – som kan downloades og lyttes til, mens man kører bil, pendler eller sidder på en bænk i parken.
16. E-bøger
E-bøger er fantastisk gode til at sprede dine budskaber. Anvend dem til at opbygge mail-lister ved at kræve navn og e-mailadresse for det privilegium at få adgang til en e-bog, der tilbyder værdifuld information.