Lyt til podcasten på: Apple Podcast – Spotify
Her i 9. episode af Skriv en bog taler jeg med Mirja Bang Hansen, forfatter til Hjernefablen.
Bogen er verdens første fabel om hjernen for voksne – skrevet til travle erhvervsfolk, men har fundet læsere langt bredere.
Mirja fortæller bl.a. om:
- hvorfor hun valgte at skrive en fabel
- forskellen på fag- og skønlitterær, fra en hjernemæssig synsvinkel
- hvorfor hun valgte selv at udgive bogen
- hvordan hun fandt støtte i et skrivefællesskab og en skrivecoach
- hvor let det er at lave sit eget forlag
- at overraskende mange travle mennesker i målgruppen tog sig tid til at være betalæsere og give feedback på bogen
- hvordan du skaber tid til at skrive din bog – og at der ikke kun er én model for det
- hjernens overbevisninger, og hvordan du kan arbejde konstruktivt med dem
- ydmyghed, og hvordan den er en hjælp i skriveprocessen
- hvordan kreativiteten kan overtage og skabe noget, du ikke selv havde set komme
- at udvikle figurerne i bogen – hvilket tager længere tid end at skrive om dem
- hvorfor Mirja har oversat bogen til engelsk
- at være et off-trovert menneske
Urets tid og hjernens tid
Ifølge Mirja er uret en gave til mellem-menneskeligt samarbejde, men ikke en gave til hjernen. Bl.a. derfor har travle ledere og andre brug for at lære noget om, hvordan hjernen fungerer i et travlt menneske – og ikke mindst forstå, hvordan man kan arbejde med sin hjerne og finde ro i travlheden.
En rolig, åben hjerne kan nemlig langt mere end en presset hjerne. Det er bl.a. derfor, mange af de gode idéer kommer, når vi ikke koncentrerer os, fx når vi er i bad, går en tur osv.
Skriv i fællesskab, og gør din hjerne glad
Mirja anbefaler nye forfattere at skrive i et fællesskab med andre. Jeg kunne ikke være mere enig – og kan tilføje, at det faktisk også har noget med hjernen at gøre.
Hør meget mere om, hvordan Mirja bevidst samarbejder med sin hjerne og når i mål med sin bog – her.
I podcasten nævner Mirja bogen, The Big Magic, af Elisabeth Gilbert.
Hvis du har en drøm om at skrive og udkomme med en bog, så tilmeld dig Kom i gang med at skrive din bog
Så vil jeg gennem de næste 7 dage guide dig til at komme i gang med at skrive på din bog med nogle tips og tricks, jeg selv bruger.