Opbyg dit publikum
Jeg gætter på, at du svarer ”Nej”. Det gør du formentlig, fordi du forbinder det at sælge med traditionel, push-markedsføring. Du får røde knopper, når du fx tænker på at skulle ringe op til kunder og sælge dig selv og dine produkter eller ydelser på den måde.
Jeg har ikke ringet kunder op i mange år. Jeg har ikke lyst til det, og den form for salgsarbejde passer heller ikke ret godt sammen med det, jeg tilbyder at hjælpe folk med. Jeg snakker med mange andre selvstændige og hører det samme fra dem. Der er selvfølgelig mange, der snakker med deres kunder i telefonen, men det er først, når der er skabt en relation.
Og heller ikke du behøver gribe til ’kold kanvas’, som det kaldes, for at få solgt dine produkter og ydelser. Der er nemlig mange andre og bedre muligheder, og dem vil jeg fortælle dig om i denne bog.
Sådan får du omtale med PR og sociale medier
Succesfuld markedsføring er i dag tæt forbundet med en fornuftig håndtering af de sociale medier – men hvordan inddrager man i praksis disse netværk i PR-arbejdet?
Dét rummer denne grundbog en række opskrifter på. Bogen gennemgår klassiske PR-discipliner og sociale medier et for et og fortæller undervejs, hvordan de forskellige elementer i PR-arbejdet kan spille sammen og understøtte hinanden.
Bogen behandler forskellige former for kontakt til pressen, herunder hvordan man skriver en god pressemeddelelse, og kommer også omkring brug af nyhedsbreve, hjemmesider og blog i PR-arbejdet.
Her udfoldes desuden begreber som branding og storytelling, ligesom du lærer, hvordan du skriver, så du rammer dine målgrupper præcist.