Content is king; indhold er vigtigst af alt. Du kender sikkert talemåden og oplever måske, at der i de senere år er kommet fokus på indholdssiden af markedsføringen. Faktisk har tendensen – i hvert fald når det gælder det digitale landskab – sine rødder helt tilbage i 1996 i en famøs artikel, offentliggjort af Bill Gates. Gates reflekterede således:
“…indhold er det punkt, hvor jeg forventer, at der reelt vil blive tjent penge på internettet, ligesom der blev i tv-branchen. (…) De, der lykkes med det, vil drive internettet fremad som en markedsplads for idéer, undersøgelser, erfaringer og produkter – en markedsplads for indhold.” Hans forudsigelse kunne ikke have været mere sand. I dag konkurrerer brands på et overfyldt marked, hvor forbrugerne udsættes for så mange som 5.000 brand-budskaber om dagen.
Engageret publikum genererer selv indhold
Hvordan bryder man så igennem trængslen på markedspladsen for både betalt og gratis indhold? Dét er det spørgsmål, alle må stille sig selv: Hvordan skiller mit produkt sig ud? Og hvordan differentierer jeg mig på alle de centrale berøringspunkter, hvor forbrugerne kan interagere med mit brand? De brands, der i dag formår at gøre det, skaber interessant og interaktivt indhold til at engagere deres publikum.
Og de, der er et skridt foran, får deres loyale tilhængere og fortalere til at bidrage tilbage med indhold, hvilket skaber et virkeligt engagerende miljø med kommunikation på kryds og tværs og ad mange kanaler. Men hvordan sikrer du så, at dit indhold vinder gehør – midt i larmen fra spærreilden af videoer, mobilapps, infografik og så videre?
Folk vil have fotos
Det korte svar er relevans, innovation og konsistens. Den nemmeste måde at sikre, at dit indhold er relevant, er at stoppe med at tale og begynde at lytte til dit publikum. Undersøg, hvordan forbrugerne taler til hinanden, og du vil blive overrasket over de handlingsanvisende indsigter, du vil erhverve dig.
Nutidens forbrugere er aktivt kommunikerende med hinanden på en meget visuel måde – nemlig med fotos. De seneste statistikker fra Instagram fortæller, at mere end 80 millioner brugere poster mere end fem millioner fotos om dagen. Tag et kig på Twitters tweets og Facebooks tidslinjer, og du vil opdage et fælles tema: Billedsprog er den stærkeste valuta, når det kommer til digitalt indhold.
Følger du med nutidens forbruger?
Det bringer os tilbage til spørgsmålet om indholdet: Passer dit indhold ind, og skiller det sig ud i det visuelle landskab, der er ved at blive skabt af nutidens forbruger? Hvis ikke, så mangler dit brand relevans, innovation og konsistens – i hvert fald hvis det, du forsøger, er at tiltrække din målgruppes opmærksomhed.
I en tid med indhold, der både er skabt af virksomheder og genereret af forbrugere, både iscenesat og spontant opstået, er det markedsføringsmæssigt mere vigtigt end nogensinde at have et solidt (be)greb om styrken i indholdsmarketing. Det er en kendsgerning, at hvis du har indhold, er du mere tilbøjelig til at generere kundeemner og fremme fortløbende relationer med kunderne. Som med så mange andre ting formulerede Bill Gates det præcist: Indholdet er kongen – og hans magt vil kun vokse fremover.
Føler du også, tiden for dig er inde til at få sat turbo på skriveriet og finde lysten og glæden ved at komme ud med dine budskaber? Hvis dit svar er JA, så læs mere om skrivecamp her.