Det kan være svært at producere et perfekt blogindlæg, da du ikke bare kan smække nogle tilfældige ord sammen og dermed færdig. Et godt blogindlæg kræver, at du virkelig gennemtænker det, hvis du ønsker at få den feedback, du gerne vil have.
Hvis du vil skabe et blogindlæg, der lykkes og giver dig trafik, skal du derfor kende til de ingredienser, der skaber magien. Du skal vide, hvordan man skriver, så folk kan se personen bag indlægget. De skal også holdes engagerede og fortsat give dig synspunkter, delinger, kommentarer og al den slags.
Så vil du gerne have, at dit indlæg bliver læst af mere end 10 personer?
Her er nogle tips til, hvordan man skriver fængende blogindlæg, som folk rent faktisk har lyst til at læse:
1. Giv det personlighed
Lad os være ærlige: Ingen bryder sig om at læse en kedelig artikel, der er skrevet, som om det er livet om at gøre, at ordene er placeret korrekt. Når folk kigger efter bestemte typer af blogs, ønsker de at få mest mulig information, men de ønsker også at se en virkelig person, som de kan relatere til. Hvis din artikel, med andre ord, lyder, som om den er genereret af en computer, så klikker de sig lynhurtigt væk.
Dit publikum ønsker at være på bølgelængde med dig, og hvis de ikke er, vil de ikke kunne nyde dit indhold. Indlæg skal være nemme at læse og forstå, og de skal formuleres med din egen stemme.
Det lyder umiddelbart nemt, men det er det faktisk ikke, når du først går i gang med det. Så for at gøre din skrivestil levende skal du:
- Tilføje nogle vittigheder
- Korrekturlæse alt og rette alle sætninger, der lyder mærkelige
- Skrive præcis, som du taler til daglig
- Fortælle en historie, der er relevant for emnet, da det giver større troværdighed
Ved at følge disse tips vil dine blogindlæg lyde meget mere naturlige og fange dit publikum.
Du kan desuden beslutte dig for en smuk skrifttype, som også appellerer til andre. Skrifttypen, du bruger, er ofte vigtig, når du prøver at nå ud med et budskab.
2. Glem ikke en fantastisk indledning
Selv når det gælder blogindlæg, betyder det første indtryk noget, hvilket er grunden til, at starten på dit indlæg kræver stor omhu. Kort sagt er indledningen nøglen, hvis du ønsker at tiltrække andres opmærksomhed og gøre dem ivrige efter at læse resten af indlægget.
At skrive en god indledning er ikke noget, du lærer på en enkelt dag, men ved at prøve forskellige tricks vil du finde en passende måde at begynde dine artikler på.
Indledningen skal naturligvis relatere til artiklen. Samtidig må den ikke blive så tung, at du risikerer at kede din læser i søvn.
Noget af det, du kan gøre, er at:
- Fremsætte et faktum: Nu om dage har næsten alle mindst én konto på et socialt medie.
- Starte med et spørgsmål: Har du nogensinde tænkt på at starte en skønhedsblog? – Det er én måde at gøre folk så nysgerrige, at de ønsker at få svaret.
3. Brug en fængende titel
Titlen er det første, folk ser, når de falder over din tekst – hvilket betyder, at den skal have gennemslagskraft nok til at få folk til at klikke på den.
Derfor kan du ikke bruge en kedelig titel, som du endda selv, som forfatter, er utilfreds med. Tænk på det fra et læserperspektiv, og find ud af, hvad der ville fange din opmærksomhed, hvis det var en anden, der skrev det indlæg.
Det ser umiddelbart nemt nok ud, men når du begynder at tænke over en titel, finder du ud af, at det sværeste er at komme i gang. At finde på en titel er ikke så nemt, som det lyder, men med nogen øvelse vil du med tiden blive bedre.
Her er nogle idéer til titler, som du kan bruge, og som ofte findes i søgeresultater:
- De mest effektive måder til at _________
- X måder til at _________
- Her er de nemmeste måder til at _________
- Sådan kan du _________
- X tips til _________
- Hemmelige måder til at _________
4. Strukturer dine indlæg
Du har sandsynligvis søgt efter information vedrørende et problem eller af nysgerrighed og er blevet mødt af en artikel med en kæmpemæssig tekstblok, som fik dig til at løbe skrigende bort.
Der er ingen, der gider læse en hel roman for at finde et nemt svar, og det er grunden til, at du skal være meget omhyggelig med, hvordan du skriver dine artikler.
Mange af os bliver forskrækkede over store tekstmængder, og det er ikke, fordi vi ikke kan læse dem, men fordi den samme information kunne have været formuleret i en meget kortere version.
Hvis du gerne vil have folk til at blive, bliver du nødt til hurtigt at fange deres opmærksomhed ved at give dem det svar, de er på udkig efter.
For at gøre dette rigtigt, skal du:
- Bryde en lang tekst op i mindre afsnit
- Skrive udtryk med fed skrift for at gøre det nemmere at navigere
- Give afsnittene passende overskrifter og underoverskrifter
- Bruge en større skrifttype til de vigtigste idéer
Ved at følge disse tips bliver det meget nemmere for dig at fange folks opmærksomhed, så de ikke undgår din blog som pesten.
5. Optimer din blog
En god optimering af bloggen er ligeledes afgørende, hvis du ønsker at gøre folk interesserede i at klikke på dine artikler.
Som regel er der ingen, der gider gå til side to på søgemaskinerne for at finde det svar, de leder efter. Så jo højere din blog er på listen, jo mere sandsynligt er det, at folk vil tage dine indlæg til sig.
En populær metode til optimering af en blog er SEO
SEO fokuserer på brug af nøgleord, som bruges flere gange i løbet af en artikel for at gøre det nemmere at finde den via søgemaskinerne. Men når du har et passende nøgleord, gælder det om at sætte det ind på de rigtige steder såsom:
- I titlen
- I mindst én underoverskrift
- I selve teksten (mn lad være med at overdrive)
- I indlæggets første og sidste afsnit
- I feltet “alt tekst” for billeder i teksten
Du kan desuden bruge andre metoder til at optimere din blog såsom:
- Brug af underoverskrifter, så folk nemmere kan finde dem
- Gæsteindlæg på websites med meget trafik
- Brug af interne links til andre artikler blandt dine indlæg
6. Skriv om noget, du brænder for
Når du begynder en blog, skal den handle om noget, du virkelig brænder for. Når alt kommer til alt, er der ingen, der bryder sig om at skrive en masse tekst om noget, der ikke interesserer dem det mindste. Hvis der ikke er noget emne, har du intet blogindlæg.
Hvis det er for svært, kan du bare begynde at skrive noget, så du får en idé om, i hvilken retning du ønsker at gå.
Du kan starte med noget så enkelt som “Hvordan man bliver en bedre forfatter”, og så kan du langsomt angribe det fra forskellige vinkler. Du kan fx tage fat på “Hvordan kommer man ud af en skriveblokering” eller “Tips til, hvordan man holder op med overspringshandlinger”.
Der er ingen grund til hastværk, da det tager sin tid at vænne sig til det hele, men hvis du bruger tid på at arbejde dig gennem forskellige idéer eller vinkler, vil det lykkes dig.
7. Brug billeder
Da mennesker er visuelle væsener, elsker de at se, hvad det er, du taler om. Hvis du tilføjer billeder til din tekst, er der derfor en større chance for at fastholde folk på siden, end hvis du ikke gør det.
Det er et faktum, at blogindlæg, der indeholder billeder, bliver set 94 % flere gange end dem uden.
Men selv med billeder er der visse regler, du skal følge, hvilket betyder, at du ikke bare smider det første det bedste billede, du finder på Google, på bloggen og lader det være det. Du bliver derimod nødt til at:
Bruge fotos i høj kvalitet, som øger troværdigheden
Linke tilbage til billedkilden
Grundlæggende har folk en tendens til at klikke sig væk, hvis de ikke får billeder af fremragende kvalitet. Det har du sikkert også selv gjort, så det kan ikke komme som en overraskelse, at ingen bryder sig om at skulle klistre øjnene til skærmen for at kunne tyde, hvad der er på billedet.
Desuden har du nok heller ikke lyst til at stjæle indhold. Så medmindre du selv tager billederne, skal du sikre dig, at du bruger billeder fra bureauer og linker tilbage til dem.
Kort sagt
Det kræver lang tid, hårdt arbejde og dedikation at få fat i et publikum og få folk til at engagere sig i dit indhold.
Hvis du ikke gør det rigtigt, risikerer du at få de besøgende til at klikke på “Tilbage” og kigge efter andre blogs, der giver dem de svar, de leder efter.
Omvendt er det ikke det sværeste at gøre, og hvis du følger ovenstående tips, vil du med tiden kunne beherske kunsten at skrive. Sørg for at bruge fængende overskrifter, indledninger og billeder, bryd teksten ned i mindre enheder, optimer den, og tilføj noget af din egen personlighed – så skulle det hele gå efter planen.
Føler du også, tiden for dig er inde til at få sat turbo på skriveriet og finde lysten og glæden ved at komme ud med dine budskaber? Hvis dit svar er JA, så læs mere om skrivecamp her.
Fotos af bruce mars og Artem Bali