Som selvstændig hundetræner ville Betina Sabinsky blive bedre til at skrive levende om de levende væsner, hunde jo er. I kraft af sin erfaring har Betina mange gode hundehistorier på lager, og i skrivecampen lærte hun at fortælle dem, så de rammer hendes målgruppe præcist – og fik i tilgift meget mere lyst til at skrive.
Betina Sabinsky er professionel hundetræner og -adfærdsspecialist. Siden 2005 har hun hjulpet hunde og hundeejere via adfærdskonsultationer og individuelle træningstimer, og som instruktør kører hun hundetræningskurser i alt fra hvalpeskole og gå pænt-kurser til tricks for pralerøve. Betina holder også foredrag og kurser for hundeejere samt seminarer og workshops for fagfolk og har desuden en webshop med hundeudstyr.
Blogindlæg som rammer
”Jeg ville lære at skrive på en anderledes måde end mine kollegaer – vi er mange om buddet – og også prøve at gøre det mindre produkt agtigt. Hunde er jo levende væsener, og det, jeg sælger, er rådgivning om hunde til hundeejere, hvilket ikke er en vare på linje med fx et halsbånd i min webshop. Der er forskel på en ting og så rådgivning om dyr og følelser,” fastslår Betina. Hun tilføjer, at hun selv tydeligt kan mærke, når det lykkes at skrive et blogindlæg, som rammer og gør folk interesserede.
Storytelling fanger kundernes opmærksomhed
– Og det er det, det handler om for Betina: at kunne skrive nogle gode blogs og nyhedsbreve, som får folk til at stoppe op, tænke sig om og klikke videre. I Skrivecampen har Betina blandt andet lært om storytelling: ”Jeg kan rigtig godt lide storytelling, for det er jo sådan, det er: Det er de rigtige historier, der fænger og giver mig mine kunders opmærksomhed. Det kan godt være, jeg skærer historien til, men den er baseret på virkeligheden, og det er dens styrke,” lyder det fra Betina.
Idealkunden er altid i baghovedet
Betina har også haft gavn af at finde frem til sin ideelle kunde og have et billede af ham/hende i baghovedet, når hun skriver: ”Der er jo mange forskellige mennesker, der læser, hvad jeg skriver, så det med at holde fokus på min ideelle kunde og skrive til hende gør skrivearbejdet lettere for mig. Jeg bliver mindre forvirret, og mine fortællinger bliver mere homogene og målrettede,” fortæller Betina. For ikke at skrive for følelsesbetonet om produkterne på webshoppen og for produktorienteret om rådgivningen arbejder Betina med to forskellige idealkunder, som gør adskillelsen klar og gør det nemmere at skrive de forskellige tekster.
Lyst til at skrive
”Mine krav og forventninger til skrivecampen er i høj grad blevet indfriet. Det har været superfedt – og så har jeg fået mere lyst til at skrive! Når skrivelysten kommer over mig, noterer jeg hurtigt mine ideer ned og laver måske nogle punkter, for så er det nemmere at komme tilbage til den tilstand igen, frem for at den forsvinder i praktiske gøremål,” forklarer Betina. Betina har i øvrigt nydt at være med i det netværk, skrivecampen er, og har ad den vej fundet nye måder at anskue tingene på.
Alle selvstændige skulle være medlem af skrivecampen
Hun opfordrer andre selvstændige til også at blive medlem af skrivecampen: ”Jeg har virkelig haft megen gavn af det, og jeg synes, det er noget, man skal gøre, hvis man er seriøs og vil have gang i forretningen. Som selvstændige lever vi jo af at sælge vores produkter og ydelser, og her er det at kunne skrive om dem ofte helt afgørende,” slutter Betina.
Konkrete eksempler på Betinas udbytte af skrivecampen:
- Teknikkerne med storytelling bruger Betina altid
- Større bevidsthed om overskrifter, og hvad der får folk til at klikke videre
- Mange brugbare værktøjer
Føler du også, tiden for dig er inde til at få sat turbo på skriveriet og finde lysten og glæden ved at komme ud med dine budskaber? Hvis dit svar er JA, så læs mere om skrivecamp her.