Sociale medier hjælper dig i kontakt med kunderne på en mere personlig måde. Det får imidlertid ikke blot folk til at stole på dig, men lader også søgemaskiner som Google vide, at dit websted er vigtigt. Og det resulterer i en meget højere placering på Google, hvilket gør din hjemmeside nemmere at finde og du får en bedre søgemaskine placering.
Derfor er det vigtigt at medtage sociale netværk i din daglige søgemaskineoptimering og blive en autoritet på dit felt. På den måde gør du dem, der følger dig på de sociale medier, til søgemaskine-brændstof.
Brug Facebook for at vise Google din placering
Fysisk placering spiller en afgørende rolle i Googles algoritme. Husk på, at Google bruger din fysiske adresse til at verificere din placering på Google Places og til at ranke dig ved lokal, organisk søgning.
Det indikerer, at Google faktisk benytter din fysiske placering til at bestemme din hjemmesides ranking. Facebook (og også andre netværk som fx Foursquare) tillader brugerne at søge på den fysiske placering. Hvis du er aktiv på Facebook, styrker det således din søgbarhed – ikke mindst lokalt.
Google holder øje med din Twitter- og Facebook-aktivitet
Dit niveau af indflydelse på sociale netværk som Facebook og Twitter har betydning for, hvor højt Google placerer din hjemmeside i den organiske søgning. Det samme har værdien af de brugeranmeldelser, du modtager på fx Yelp. Med en kombination af disse faktorer bestemmer Google, hvordan din hjemmeside skal rankes i dit lokalområde.
Google er opmærksom på antallet af omtaler og personer, der følger dig på Twitter, og for Facebook ligger fokus på antallet af delinger, og hvor mange likes din side og din hjemmesides indhold modtager.
Hvor autoritative de mennesker er, der følger/omtaler eller deler/synes godt om din hjemmeside, dit indhold og dine sider på de sociale medier, tages også med i betragtning, når din ranking skal afgøres. Vækst eller tilbagegang på disse områder har yderligere indflydelse på din søgemaskine placering.
Husk også din Google+ konto
Selv om du vælger at glemme alt om Google+, så gør Google det ikke. Din hjemmesides ranking er påvirket af antallet og kvaliteten af visse interaktioner på Google+. Jo bedre din præstation er, desto bedre er dine chancer for at få en god placering i søgeresultaterne. Nogle af de ting, Google kigger på i Google+, er:
- Forbindelser/delinger: Den fysiske placering af den person, der udfører en aktivitet, spiller en afgørende rolle for, hvad Google beslutter at gøre. Søgemaskinen vil vurdere antallet af delinger, der kommer fra folk på et bestemt sted, og den grad af autoritet, disse mennesker har, sammen med tempoet i delingerne – om det er stigende eller faldende.
- +1-aktivitet på din hjemmeside: Ligesom ved forbindelser/delinger er Google opmærksom på +1’ernes autoritet, og omfanget samt stigende eller faldende tempo spiller også ind i forhold til din placering. Din +1-aktivitet har samme vægt som forbindelser og deling, så sæt ind på at få de +1’ere!
Søgemaskineoptimering og sociale medier er således dybt forbundne og har betydning for, hvor godt din hjemmeside bliver placeret.